Velkommen til Stenbjerggaard Hestepension

Velkommen

Stenbjerggaard Hestepension er en privat hestepension beliggende i Sengeløse, Høje Taastrup ikke langt fra København. Vi ligger 5 min kørsel fra motorvejen (ved IKEA), tæt ved Vestegnens Rideklub og ikke langt fra Vestskoven. Universitetshospitalet for Store Husdyr (tidligere KVL) er også en af vore naboer.

Hos os er samværet med hinanden næsten lige så vigtigt som hesten. På trods af vores størrelse – med plads til i alt 37 heste – formår vi at have en hyggelig stemning og god atmosfære, hvor stort set alle kender hinanden. Alderen strækker sig fra den yngste på 5 år til de ældste også kaldet 60’er-banden.

Vi har plads til alle – lige fra seriøse konkurrenceryttere til dem, der mest nyder at ride en tur i skoven. Rutinerede som urutinerede. Vi vægter højt, at du har hest på dine betingelser, og har samvær med din hest på den måde, som gør dig glad. Derfor har vi også sørget for mulighed for spring, løsspring og horsemanship. Alle er lige velkomne og bliver mødt med interesse og imødekommenhed. Forskningen inden for hesteområdet udvikler sig hele tiden – så det forsøger vi også at gøre ved at være rummelige og give plads. Til din fordel.

Er du interesseret i at vide mere så ring, skriv eller aflæg os et besøg. Du er mere end velkommen. Du kan blive vist rundt eller vælge at gå rundt selv. Du bliver med garanti godt modtaget.

Seneste nyheder

NY RIDEHUSBUND

SÅ fik vi ny ridehusbund. Den er...
Læs mere

Ledige bokse

Vi har stadig få ledige bokse.

Ønsker du at høre eller se mere ring til Camilla på 2822 5522 eller send mail til kontakt@stenbjerggard.dk

 

Gå til kontakt

Pin It on Pinterest