Vi tilbyder

Stenbjerggaard Hestepension tilbyder opstaldning på landet – tæt på byen. Med ca. 25 min i bil til København og tæt ved motorvejsafkørsel E45 (IKEA Taastrup) får du det bedste af to verdener. Gården er beliggende i naturskønne områder og ca. 25 min skridt fra Vestskoven med ca. 50 km ridestier. Sammenlagt med vores lange foldtider (08.00-15.30 i vinterhalvåret og 08.00-17.30 i sommerperioden) giver det et godt hesteliv.

Du kan vælge fuldpas eller delvis fuldpas. Strøelse er hvedehalm, og hestene står på dybstrøelse med mulighed for at fjerne klatter. Strøelse kan kun afviges i helt særlige tilfælde og hvis vi har bokse ledige til det. I fuldpas tildeles rent halm hver dag, i delvis fuldpas sørger man selv for rent halm. Det er muligt selv dagligt at fjerne klatter, hvis ønskes. Vi bundmuger hver 14. dag og lægger rent halm i boksen. Du skal selv sørge for at ryste halmen op. 

Vi har to stalde. Begge stalde har gode rummelige bokse, højt til loftet og god ventilation. I den ene stald har alle bokse vindue, der kan åbnes, så hestene kan stå med hovedet ude. Staldgangen i denne stald er en fin og lidt smallere staldgang. Den anden stald har en god, bred staldgang med vindue til næsten hver boks. Disse kan åbnes på klem. Her er også indendørs vaskeplads. Til hver stald hører en udendørs vaskeplads. 

Foder er valgfrit. Du kan medbringe dit eget foder eller vælge vores. Vi fodrer med St. Hippolyt Natur Müsli. Medbringer du eget foder, sørger du selv for at blande det i bøtter og stille det frem til personalet.

Opsigelse skal ske senest den 15. i en måned med fraflytning senest sidste dag i efterfølgende måned. Dog kan Stenbjerggaard opsige med få dages varsel ved misligholdelse af betalingsbetingelser, groft brud på regler og påbud eller dårlig opførsel.

Betaling skal ske månedsvis forud.

Der erlægges et depositum pålydende en måneds staldleje, som afregnes ved fraflytning.

Følgende er inkluderet i prisen og gælder for begge stalde:
Fodring 3 gange dgl. i vinterhalvåret  (kl.07.00 – v. indluk – kl. 22.00)
Fodring 2 gange dgl. i græssæsonen ( kl. 07.00 – kl. 22.00)
Fodring med stråfoder 2-3 gange dgl ifm anden fodring (eget eller tilkøbt)
Ud- og indluk hver dag hele året rundt (af Stenbjerggaard)
Stråfoder på foldene om vinteren (byghalm)
Tilgræsning (efter 1,5 time)
Sommergræs (ikke døgnfold)
Vand på foldene hele året rundt
Trådskab 60x60cm m sadelknage
Dækkenknage
Brug af stedets faciliteter (ridehus/udendørs bane – oplyst, springmateriel, sygefolde) 

Derudover tilbydes:
Salg af wrap 
Salg af foder (St. Hippolyt Natur Müsli) 
Mulighed for opbevaring af hø/wrap
Mulighed for opbevaring af foder
Mulighed for ekstra skab (egen anskaffelse)
Rytterstue og toilet (opvarmet)
Gode skridtture og adgang til Vestskoven ad stisystemer

Åbningstider

Man-lør:

Stald: kl. 08.00-22.00
Ridehus: kl. 08.30-21.30

Søn- og helligdage:

Stald kl. 08.00-22.00
Ridehus kl. 08.30-21.30

 

NY RIDEHUSBUND

SÅ fik vi ny ridehusbund. Den er indviet og godkendt. Fredag den 27. oktober var dagen, hvor vi med stor glæde  kunne indvie den nye bund. Tak til Mick for et supergodt stykke arbejde. 3 dage tog det i alt. Men det var værd at vente på. Pensionærerne og vi er...
Læs mere

Ledige bokse

Vi har stadig få ledige bokse.

Ønsker du at høre eller se mere ring til Camilla på 2822 5522 eller send mail til kontakt@stenbjerggard.dk

 

Gå til kontakt

Pin It on Pinterest